Forside / Alle emner / Kol
Ambulatoriets rolle når du har KOL
Af Bo Gandil Jakobsen
Det er langt fra alle mennesker med KOL, som har behov for at blive henvist til Lungeambulatoriet. På Lungeambulatoriet er personalet specialiceret i lungesygdomme, og de har mulighed for at lave undersøgelser, som din egen læge ikke kan foretage.
Hvis du skal på Lungeambulatoriet, vil din praktiserende læge henvise dig dertil. Du får en indkaldelse i din e-boks og møder i ambulatoriet. Et besøg på Lungeambulatoriet kræver ikke indlæggelse, så du kommer hjem samme dag, når undersøgelserne er afsluttede.
På ambulatoriet vil du blive undersøgt og tale med en læge.
Der er også mulighed for, at du kan få tilbudt et kursus med træning og information om KOL. Hvis du skal møde på ambulatoriet flere gange, vil du fortsat være tilknyttet din egen læge, som følger med i, hvad der sker under hele forløbet på ambulatoriet.
Mange mennesker med KOL kommer dog slet ikke omkring et ambulatorium. Et besøg på ambulatoriet afhænger af, hvilke informationer og undersøgelser din læge har behov for, for at sikre dig en god behandling og vejledning.
Relaterede artikler: