Sundhedsmappen lukker i efteråret 2024, men adgangen til dine sundhedsdata bevares via sundhed.dk. Du kan allerede nu se din Forløbsplan på Sundhedsjournalen

Du er ikke alene med type 2-diabetes

Af Bo Gandil

 


Mange mennesker med diabetes har de samme tanker og udfordringer. Det kan være givende at dele erfaringer, tanker og løsninger med andre, som står i samme situation, og der er heldigvis mange steder, hvor du kan gå hen og møde et fællesskab omkring diabetes.

Sundhedstilbud i din kommune
Alle kommuner har sundhedstilbud til mennesker, som lever med type 2-diabetes. Her kan du mødes med andre i samme situation og lære mere om sygdommen. Du kan få hjælp til sund kost og komme i gang med at motionere sammen med andre.

Diabetesforeningen
I Diabetesforeningen er der også mange muligheder for at mødes:

  • Lokalforeninger: I Diabetesforeningens lokalforeninger holdes der mange mange arrangementer - fra foredrag til gåture. 
  • Motivationsgrupper: Det kan være rart at mødes med andre, der har de samme udfordringer som en selv. Her er der mulighed for at dele tanker og bekymringer. Der er også mulighed for at få gode ideer og dele erfaringer med andre i samme situation. 
  • Diabetesrådgivere: Diabetesforeningen har også diabetesrådgivere, som man kan ringe og skrive til. Der er bl.a. diabetessygeplejersker, diætister, socialrådgivere og frivillige rådgivere, der har diabetes og kan rådgive og hjælpe med mange af de udfordringer, som man støder på i hverdagen med diabetes. 
  • Diabetesforeningens blog: På Diabetesforeningens blog fortæller mennesker med diabetes om livet med diabetes.
  • Diabetesforeningen Facebook-side: Diabetesforeningens Facebook-side er et godt sted at holde sig opdateret. 

 

 


Hvem er KiAP?

KiAP er en sammentrækning af Kvalitet i Almen Praksis. Det er et samarbejde mellem praktiserende læger (PLO), Danske Regioner og Kommunernes Landsforening om at udvikle og kvalitetssikre patienters behandling i den almene praksis. Forløbsplan.dk er i den forbindelse en fælles platform, som sikrer patienter og læger overblik over behandling og udvikling af sundhed, sygdom og symptomer.

Kontakt
KiAP - Kvalitet i Almen Praksis
Thomas B. Thriges Gade 48
Opgang E, 1. sal
5000 Odense C
www.kiap.dk

Datasikkerhed

Teknisk support
Telefon: 7196 8844
E-mail: support@kiap.dk