Sundhedsmappen lukker i efteråret 2024, men adgangen til dine sundhedsdata bevares via sundhed.dk. Du kan allerede nu se din Forløbsplan på Sundhedsjournalen

Træningstilbud

Af Henrik P. Rasmussen

 

Når du lever med type 2-diabetes, har regelmæssig træning en positiv effekt på både blodsukker, blodtryk og kolesterol. Det har en stor indflydelse på din sundhed, og hvor godt du lever med din sygdom.

Fysisk aktivitet er derfor den vigtigste del af behandling, og der er mange muligheder for at få hjælp til at komme i gang:

  • Sundhedstilbud i din kommune: Alle kommuner har sundhedstilbud til mennesker med type 2-diabetes. Tilmelder du dig et rehabiliteringsforløb, kan du blive klogere på din sygdom, sund kost og få hjælp til at komme i gang med at motionere sammen med andre i samme situation. 
  • Diabetesforeningens lokalforeninger: I Diabetesforeningens lokalforeninger holdes der mange arrangementer - fra foredrag til gåture. 
  • Diabetesforeningens motivationsgrupper: Det kan være rart at mødes med andre, der har de samme udfordringer som én selv. I Diabetesforeningens motivationsgrupper kan du dele dine tanker og bekymringer, men I kan også gå ture sammen og lave forskellig former for motion. 
Alene eller sammen med en god ven eller veninde?
Det vigtigste er, at du finder en motionsform, der passer til dig. Nogle kan bedst lide at dyrke motion alene, og andre oplever, at det øger motivationen at være aktiv sammen med andre. Prøv begge dele og find ud af, hvad der motiverer dig. 

Læs mere om lokalforeninger og motivationsgrupper og søg efter sundhedstilbud ved at anvende linkene nedenfor.

 

 


Hvem er KiAP?

KiAP er en sammentrækning af Kvalitet i Almen Praksis. Det er et samarbejde mellem praktiserende læger (PLO), Danske Regioner og Kommunernes Landsforening om at udvikle og kvalitetssikre patienters behandling i den almene praksis. Forløbsplan.dk er i den forbindelse en fælles platform, som sikrer patienter og læger overblik over behandling og udvikling af sundhed, sygdom og symptomer.

Kontakt
KiAP - Kvalitet i Almen Praksis
Thomas B. Thriges Gade 48
Opgang E, 1. sal
5000 Odense C
www.kiap.dk

Datasikkerhed

Teknisk support
Telefon: 7196 8844
E-mail: support@kiap.dk