Sundhedsmappen lukker i efteråret 2024, men adgangen til dine sundhedsdata bevares via sundhed.dk. Du kan allerede nu se din Forløbsplan på Sundhedsjournalen

Hvordan føles det i kroppen, når man får en blodprop?

Af Palle Mark Christensen

 

Symptomer på blodprop i hjertet er ikke ens for alle mennesker. Mange beskriver, at en blodprop ofte giver pludselige kraftige smerter. Det kan være en trykken eller klemmen i brystet, som varer i flere minutter ad gangen. Smerterne kan stråle ud og give f.eks. smerter i venstre arm eller begge arme samt smerter i halsen eller kæben.

Andre beskriver også anderledes symptomer som svimmelhed, ubehag, mathed, åndenøde, klamsved, mavesmerter og angst.

Hver femte blodprop i hjertet giver ikke smerter, men kun alment ubehag og angst.

Sidder blodproppen i hjernen, kan symptomerne være l
ammelser i den ene side af kroppe eller ansigtet. Der kan være sproglige forstyrrelser - eksempelvis problemer med at finde ord, hovedpine og koordinations- og balanceproblemer. En blodprop i hjernen kan også give synsforstyrrelser og svimmelhed. 

Sidder blodproppen i en arm eller et ben, vil det typisk give smerter, og benet/armen føles kold. Herefter vil følelse og kraften i armen/benet blive nedsat. Hvis blodproppen sker i et ben, der i forvejen var forkalket, er det ikke sikkert at symptomerne er så udtalte.

 

 

 


Hvem er KiAP?

KiAP er en sammentrækning af Kvalitet i Almen Praksis. Det er et samarbejde mellem praktiserende læger (PLO), Danske Regioner og Kommunernes Landsforening om at udvikle og kvalitetssikre patienters behandling i den almene praksis. Forløbsplan.dk er i den forbindelse en fælles platform, som sikrer patienter og læger overblik over behandling og udvikling af sundhed, sygdom og symptomer.

Kontakt
KiAP - Kvalitet i Almen Praksis
Thomas B. Thriges Gade 48
Opgang E, 1. sal
5000 Odense C
www.kiap.dk

Datasikkerhed

Teknisk support
Telefon: 7196 8844
E-mail: support@kiap.dk