Lungefunktionstal forklaret

Af Bo Gandil Jakobsen

 

Når du får målt din lungefunktion, skal du puste i et rør på et apparat, som registrerer tiden og den mængde luft, du udånder.

Når lægen skal finde ud af, om du har KOL, får du målt to ting:

• Samlet lungekapacitet (FVC): Det vil sige, hvor mange liter luft, du kan have i dine lunger. Det måles ved, at du tager den dybeste indånding og derefter puster al luften ud i måleapparatet.
• Antal liter luft udåndet på et sekund (FEV1): Tallet viser, hvor mange liter luft, du kan puste ud i det første sekund af din udånding.

Hvis din bronchier og lunger er normale kan du puste meget ud på et sekund – dvs. at værdien er høj. Hvis dine bronchier har det skidt, så klapper bronchierne mere sammen, og du kan kun puste meget langsomt ud. Dermed kommer der mindre ud på et sekund, og så er værdien lav. Det er som at trække vejret gennem et sugerør: Det er snævert, og det tager lang tid at komme af med luften.

Efter du har fået målt din lungekapacitet, vil din læge ofte bede dig om at inhalere noget bronchieudvidende medicin og vente en halv times tid. Betyder medicinen, at du hurtigere kan komme af med luften, kan det være, at du har astma.

Din lungefunktion vurderes som normal, når du kan puste mere end 70 % af din luft ud på et sekund og din lungekapacitet (FVC) er normal. Hvis du kan puste mindre end 70 % ud på et sekund, kan det være et tegn på, at du har KOL.

Din lungefunktion bliver målt til kontroller
Når du har fået konstateret KOL, vil du med mellemrum skulle til kontrol ved din læge, som også vil følge udviklingen af din lungefunktion med regelmæssige målinger. Til kontroller måler lægen kun FEV1, dvs. antal liter udåndet på 1 sekund. Lægen sammenligner målingen med måliger fra lungeraske personer, som er af samme køn og har samme alder og højde. Man udtrykker FEV1 i et procenttal af det normale. Dette er således udtryk for hvor meget din lungefunktion er nedsat i forhold til det normale i forhold til din alder, højde og køn.