Andre diagnoser og KOL (Komorbiditet)

Af Bo Gandil Jakobsen

 

Et uheld kommer sjældent alene, siger et gammelt ordsprog. Det er der desværre ofte noget sandt i, når det kommer til sygdomme, hvor relativt mange bliver ramt af mere end én sygdom. Ikke mindst i forbindelse med KOL, som i mange tilfælde kan kædes sammen med en generel usund livsstil, er der risiko for, at du kan have mere end én udfordring med sundheden. 

En del mennesker med KOL har andre sygdomme, som forværrer tilstanden.

Det kan være:

  • Afkalkning af knoglerne
  • Hjertesygdom
  • Depression
  • Svage muskler
  • Underernæring
Det er vigtigt, at du taler med din læge, om alle de problemer du oplever med din sundhed og får samlet op på det hele.

Almindeligvs kommer du til kontrol hos din læge mindst én gang om året, og der vil I også kunne tage fat i andre problemer, bekymringer og sundhedsmæssige udfordringer.

Du kan forebygge meget ved at være fysisk aktiv og leve et sundt liv. Din læge kan hjælpe dig med at komme godt i gang, hvis du ikke er vant til at leve med en sund livsstil.

 

Eksterne artikler:

Behandling af KOL

 


Hvem er KiAP?

KiAP er en sammentrækning af Kvalitet i Almen Praksis. Det er et samarbejde mellem praktiserende læger (PLO), Danske Regioner og Kommunernes Landsforening om at udvikle og kvalitetssikre patienters behandling i den almene praksis. Forløbsplan.dk er i den forbindelse en fælles platform, som sikrer patienter og læger overblik over behandling og udvikling af sundhed, sygdom og symptomer.

Kontakt
KiAP - Kvalitet i Almen Praksis
Thomas B. Thriges Gade 48
Opgang E, 1. sal
5000 Odense C
www.kiap.dk

Datasikkerhed

Teknisk support
Telefon: 7196 8844
E-mail: support@kiap.dk