Sundhedsmappen lukker i efteråret 2024, men adgangen til dine sundhedsdata bevares via sundhed.dk. Du kan allerede nu se din Forløbsplan på Sundhedsjournalen

Kontrol hos egen læge

Af Bo Gandil Jakobsen

 

Når du har fået konstateret KOL, vil du fremadrettet have et fast forløb hos din egen læge, hvor du kommer jævnligt til kontroller og justering af din behandling efter behov.

Kontrollernes hyppighed planlægges i forhold til, hvordan du har det, og hvilket stadie din KOL er i. Nogle af kontrollerne foregår muligvis hos dit lægehus' sygeplejerske. 

Der er altid en årskontrol.

Ved din årskontrol foretager lægen normalt disse ting:

  • Du får målt din lungefunktion (hvor meget kan du puste ud på et sekund, og hvor meget det er i forhold til det normale), og I vurderer graden af åndenød.
  • Ofte får du taget et hjertekardiogram (EKG).
  • I taler om rygning, hvis det er aktuelt for dig.
  • I taler om motion og træning.
  • Lægen kontrollerer dit BMI for at følge udviklingen i din vægt.
  • Lægen taler med dig om din inhalationsteknik, hvis du bruger inhalationsmedicin.
  • I vurderer i hvilket stadie din KOL er og din risiko for forværring.
  • I taler om påvirkningen af evt. andre sygdomme, som har eller kan have relation til din KOL såsom hjertesygdom.
  • I taler om mulighederne for at deltage i rehabilitering/KOL-skole.
  • I udfylder og opdaterer din forløbsplan.
Husk selv at bestille tid til din kontrol hos din egen læge.

 

 


Hvem er KiAP?

KiAP er en sammentrækning af Kvalitet i Almen Praksis. Det er et samarbejde mellem praktiserende læger (PLO), Danske Regioner og Kommunernes Landsforening om at udvikle og kvalitetssikre patienters behandling i den almene praksis. Forløbsplan.dk er i den forbindelse en fælles platform, som sikrer patienter og læger overblik over behandling og udvikling af sundhed, sygdom og symptomer.

Kontakt
KiAP - Kvalitet i Almen Praksis
Thomas B. Thriges Gade 48
Opgang E, 1. sal
5000 Odense C
www.kiap.dk

Datasikkerhed

Teknisk support
Telefon: 7196 8844
E-mail: support@kiap.dk